Symptomer på høretab

Tegnene på høretab er tydeligere end du tror

En ud af seks voksne over 18 år har høretab1. Her kan du finde ud af om du, eller nogen du kender, har høretab.

[1] Kilde: National Institute of Health


Typiske tegn på høretab

Du beder ofte andre gentage hvad de siger

Hvis du tager dig selv i at sige ”hva?” hele tiden, eller du skal se på nogen for at forstå hvad de siger (mundaflæsning), kan hørelsen være nedsat.

Du skruer op for dit TV til andre synes det er for højt

Når du ikke kan have en samtale fordi fjernsynet er for højt, er det på tide at få tjekket hørelsen.

Du har svært ved at deltage i samtaler i støjende omgivelser

Dette er en af de første udfordringer folk med høretab støder på; at forstå hvad andre siger i støjende omgivelser som f.eks. en restaurant.

Du har problemer med at høre kvinder og børns stemmer

Højfrekvente høretab er meget almindelige. Ved disse vil kvinder og børn være vanskeligere at forstå

Du føler at andre mumler

En klassisk klage fra personer som har høretab er at andre omkring dem ikke taler tydeligt. Hvis du oplever at folk mumler og er vanskelige at forstå, kan det være et symptom på høretab

Du undgår sociale situationer som engang var hyggelige

Folk som ikke har nemt ved at deltage føler sig ofte udeladt i samtaler. Har man tiltagende dårligere erfaringer med at prøve at høre i samtaler med flere, bestemmer man sig med tiden for at det er nemmere at sige nej tak til invitationen og blive hjemme i stedet. Det behøver ikke være sådan.

Det ringer i dine ører

Ringen for ørerne antages ofte at være et symptom på tinnitus – og tinnitus og høretab går ofte hånd i hånd.

Du bliver fortalt af andre du har høretab

Hvis venner eller familiemedlemmer stiller spørgsmål til din hørelse, enten i sjov eller alvor, kan det være de har fat i noget. Det er ofte andre der oplever dit høretab, før du selv gør.

Hvorfor folk ignorerer høretab

De som får behandlet deres høretab siger ofte ”hvorfor ventede jeg så længe?”. Her er fire typiske årsager:

Man er ikke klar over det
”Jeg har ikke høretab, det er dig der mumler og taler for svagt.”

Det er let at kompensere for
 ”Jeg skruer bare op for fjernsynet, beder andre gentage sig selv eller undgår situationer hvor jeg har svært ved at høre”

Det er ikke noget man ser på som det store problem
Mange er ikke bekendt med risici ved ubehandlet høretab, såsom fald, depression, social isolation og demens.

Man tror, høreapparater er vanskelige at bruge
Måske før i tiden, men moderne høreapparater er smarte, sofistikerede og designet til problemfrit brug.

FAQ

Oftest begynder høretab uden smerte eller ubehag. Derudover tilpasser dine omgivelser sig dit høretab helt uden at tænke over det. Her er nogle spørgsmål du kan stille dig selv, for at finde ud af om du har høretab

Der findes tre typer høretab; sensorineuralt høretab, konduktivt høretab, og blandingshøretab. De fleste mister typisk en vis grad af lydbilledet (fuglestemmer, græshopper, alarmer fra vaskemaskiner o.a.) efterhånden som de bliver ældre, og når de fylder 65+ har 1 ud af 3 personer et høretab.

Læs mere

Der er flere årsagen. De vigtigste inkluderer kraftig støj, genetik, fødselsskader, infektioner i hovedet eller øret, alderdom og reaktion på medicin og kræftbehandling. Hver type høretab har typisk flere årsager.

Læs mere

Kun 13% af praktiserende læger tjekker rutinemæssigt hørelsen. Siden de fleste med høretab klarer sig ganske fint i rolige omgivelser (som f.eks. i en lægeklinik) kan det være vanskeligt for din læge at identificere dette problem. Kun en specialist kan måle hvor alvorligt dit høretab er, om du kan have gavn af et høreapparat eller ej, og eventuelt hvilket høreapparat der vil være bedst for dig.

Denne liste med spørgsmål kan hjælpe dig med at afklare om du har brug for hjælp af en hørespecialist

Høretab kan opstå når som helst, i alle aldre. Faktisk er de fleste med høretab (65%) yngre end 65 år! Der er 6 millioner mennesker i USA i alderen 18-44 med høretab, og omkring 1,5 mio. i skolealderen.

Audiologer specialiserer sig i måling, evaluering og behandling af høretab. Klinikkerne er trænet i tilpasning og montering af høreapparater. Øre-/næse-/halslæger er specialiseret i diagnose og behandling af øre-/næse-/hals-/hoved- og nakkelidelser.

Bestil tid