Generelt kan man sige at ørerne er dem som opfanger lydene og sender dem via mellemøret og det indre øre (cochlea) til hjernen, som så bearbejder dGenerelt kan man sige, at ørerne opfanger lydene og sender dem via mellemøret og det indre øre (cochlea) til hjernen, som da bearbejder de lydindtryk, den modtager. Populært sagt er det ørerne, der transporterer lydene, men hjernen som tolker lydene, så vi kan forstå lydene. Det betyder også, at hvis der undervejs i denne kæde er noget, der ikke fungerer korrekt, vil den nødvendige information ikke nå frem til hjernen, og som resultat kan man have problemer med at følge med i samtaler.

Det ydre øre

Det ydre øre består af selve øret og øregangen. Øret opfanger lydene og har desuden en funktion i forhold til vores evne til at retningsbestemme. Lyden ledes derefter igennem øregangen til mellemøret.

Mellemøret

Mellemøret består af trommehinden og mellemøre knoglerne, hammeren/armbolten og stigbøjlen. Sammenhængen mellem trommehinden og de tMellemøret består af trommehinden og mellemøreknoglerne, hammeren, ambolten og stigbøjlen. Sammenhængen mellem trommehinden og de tre knogler fungerer som et vægtstangssystem, som forstærker lydene, inden de sendes videre til det indre øre via det ovale vindue.

Det indre øre

Det indre øre består af sneglen, kaldet cochlea, samt vores ligevægtsorgan, kaldet vestibulærorganet.

I cochlea omsættes lydbølgerne til elektriske impulser ved hjælp af en stor mængde hårceller. Cochlea er væskefyldt, og når lydbølgerne fra mellemøret rammer det ovale vindue, som er indgangen til cochlea, sættes væsken i det indre øre i bevægelse, som derved får de velfungerende hårceller til at bevæge sig, hvilket skaber de elektriske impulser, der sendes til hjernen via hørenerven.

Vestibulærorganet består af 3 buegange, der også indeholder væske samt nogle sansetråde. Kombinationen af de væskefyldte buegange og sansetrådene gør systemet i stand til at registrere vores balance og sende impulserne videre til hjernen via balancenerven. Hvis der opstår problemer i vestibulærorganet, vil man opleve svimmelhed og ubehag.

Hørenedsættelse

En hørenedsættelse vil oftest skyldes en defekt i det indre øre, dette kaldes en perceptiv hørenedsættelse. Årsagen til denne form for hørenedsættelse vil typisk være aldersbetinget, støjbetinget, arvelig eller som følge af en svulst på hjernenerven (dette er dog meget sjældent). Den mest udbredte form for hørenedsættelse er relateret til alder. Den typiske behandling af en hørenedsættelse i det indre øre er høreapparater.

Den anden form for hørenedsættelse man kan blive ramt af, er en hørenedsættelse, der skyldes en defekt i det ydre øre eller mellemøret, og dette kaldes en konduktiv hørenedsættelse. Årsagen til en hørenedsættelse i dette område kan skyldes at øregangen er blokeret, forkalkning af de 3 knogler i mellemøret (otosklerose), væske i mellemøret eller hul på trommehinden. Ved en konduktiv hørenedsættelse vil der være flere muligheder for behandling.

I nogle tilfælde kan det løses med en operation, men det vil også være muligt at forbedre hørelsen med traditionelle høreapparater eller et BAHA-system, også kaldet et ’ben forankret høreapparat’, hvor man ved hjælp af vibrationer får lyden overført via et indopereret implantat, der sidder bag øret. Denne form for behandling benyttes kun i særlige tilfælde, f.eks. hvis øregangen er helt lukket til.

Herunder ses lydens vej fra det ydre øre, gennem mellemøret for til sidst at nå frem til det indre øre.